Mandag havde vi en rigtig god vejrudsigt for dagen, og da Ramus havde tidligt fri, var aftalen at vi skulle mødes ved kunstmuseet, og derfra på tur til Paradisdalen. Formiddagens vejr var bare ikke særlig godt, meget regn og meget blæst, men, men der ville komme opklaring. Således vældig optimistiske gik vi mod kunstmuseet, med al regntøjet på og hætten snøret godt til. Vi hoppede i en taxa, og kørte ud forbi anstalten indtil vi mødte en vejbom. Her startede vores tur, og sandelig om det var stoppet med at regne, hvor heldig kan man være.
Lige efter vi var blevet sat af kom vi forbi et sprængstoflager, godt beskyttet og i ekstra sikrede containere. Ved næsten ethvert byggeri er det nødvendigt at sprænge sig plads til det, specielt ved byggeriet af den nye centrale lufthavn. Om nogle år bliver det muligt at flyve direkte til Nuuk.
Videre fra krudtlageret gik vi af små fine stier over en lille knold, og så åbnede paradisdalen sig for os, der var fuldstændig stille og vanvittig smukt, smukt på en helt andreledes måde end, noget vi oplever andre steder.
Tilbage igen ved kunstmuseet, måtte vi lige gå en omvej hjem, der er den mest fantastiske sti/trappe langs kysten og den måtte vi lige have en sidste gang.
Vel hjemkommet igen til vores hus fik vi lige den smukkeste solnedgang foræret, sikke en måde at have sidste dag i huset på.
Bagefter mødtes vi med Rasmus og Laura på en skøn resteaurant, for at hygge spise og tage afsked med dem. Det var en dejlig aften, og vi er vældig taknemmelige over alle de oplevelser, gode snakke, diskussioner, samvær og meget mere de har givet os.
