Vi var forberedt på at nu var det slut med vejr-heldet. Vi vågnede ved, at vi kunne høre vinden suste og peb omkring huset, og regnen drev ned ad soveværelsesvinduet.
Carsten trodsede vejret og drog ned til Rasmus for at se cykelløb. Pga. tidsforskellen er det en formiddagsaktivitet her, hvis det skal være direkte, og dagen blev, som Carsten senere udtrykte det, en stor dag for dansk cykelsport.
Jeg blev hjemme, slappede af og fik skrevet om dagen igår. Ved 13 tiden begav jeg mig ud i regn og storm for at komme til kunstmuseet.
Museet ligger i en gammel kirke, som har fået en ny og smuk tilbygning. Det specielle her er, i forhold til i Danmark, at Nuuk og måske hele Grønland har dette ene kunstmuseum, det betyder, at der i udstillingen er en mangfoldighed uden lige. Det er befriende at gå rundt i en udstilling, hvor malerier fra starten af 1900 tallet hænger side om side med helt moderne kunst.
Museet havde en særudstilling af Gudrun Hasle, en kunstner der bruger sin ordblindhed i kunsten, meget bevægende og befriende.
Gudruns livshistorie skrevet på væggen i udstillingen, og skrevet på hendes måde.
Således beriget, måtte vi ned på jorden igen, så resten eftermiddagen stod på Othello Lagkage og ticket to ride hos Rasmus og Laura, så blev der ligesom balance i tingene.
Efter dejlig middag, tog vi den vante gåtur hjem, det er skønt at have været så længe et sted, at noget bliver en vane. For os er det sådan, at når vi er ude over nyhedens benovelse, “neeej, ihh, åhh hvor er her smukt og har du set her”, så begynder vi at lægge mærke til andre ting, feks hvordan børn og voksne er sammen, børnene der leger i gaden, og alt den dagligdag og alt det liv der leves, der hvor vi er på ferie, og det er en ekstra dimension på oplevelsen.
