Kluk, kluk lød det fra elven, der løber gennem campingpladsen, Marianne spottede hurtigt en morgenkaffeterrasse lige ved elven, der sad vi og nød vores morgenmad sammen med Pia.
Efter morgenkaffen snørede vi skoene og gik mod byen med rygsækken pakket til alt slags vejr. Første stop var ishavskatedralen, som er Tromsøs vartegn. Bygningen er inspireret af isskosser, og illuderer lysets brydning i is. I gavlen er der et stort, spetakulært glas mosaik vindue.
Vi fortsatte mod byen af den høje bro. Fra broen kunne vi sen en ny havnefront vokse op med moderne bygninger klods op af de oprindelige træbygninger.
Vi fik byen ind under huden, og så domkirken, som var en kontrast til ishavskatedralen, den var af ældre dato og bygget i træ. Der var også et moderne og vældig positivt indslag i kirken, se det nederste billede.
Vi vil gerne udnævne Tromsø til mågernes by, der var måger overalt, de skræppede, sked, og byggede reder på gesimserne på husene. Man skulle virkelig være opmærksom på ikke at færdes under udhæng, da man så var i fare for at blive ramt af en klat.
Tromsø er lidt kontrasternes by, nye bygninger blandet med gamle træhuse, samtidig er byen fyldt med blomseterkrukker, som var overraskende her flere hundrede kilometer nord for polarcirklen.
e
Der blev brug for rygsækkenes indhold på hjemvejen. Nu har vi trætte ben efter 13,3 kilometer og en del højdemeter.