Vi har haft en lang og dejlig dag på rigsvej 17. Vi har kørt på veje, i tunneller, på broer og sejlet. Vi er først nu kl 22.50 landet på vores overnatningsted, så hele historien kommer senere. Så nu slutter vi af med denne smukke bro til Sandnessjøen
Her er hele historien:
Efter den lange dag i går tillod vi os at sove længe i dag. Først ved 9-tiden kom der liv i kludene. Så startede en tur på mindernes landevej for Carsten. Riksvei 17 ligner sig selv! Gang på gang i løbet af dagen kom byer, vejpartier og landskaber frem fra erindringens tåger.
Da Jens og Carsten kom til Svartisen, Norges største gletscher, i sin tid, så de tydeligt den lange istunge, som flød ned mod fjorden. Men ak, i dag var fjeldet og gletscheren indhyllet i tætte regnfyldte skyer, så Marianne måtte nøjes med Carstens maleriske beskrivelse. På samme måde gik der med fjeltoppene “De syv søstre” ved Sandnessjøen. Alle syv toppe var gemt i våde skyer. Men som Marianne med vanlig optimisme sagde: ” Jeg har set så meget smukt og storslået, at en gletsjer og nogle fleldtoppe fra eller til betyder ikke noget.”
Men især én ting prægede dagen…… færgerne! Et af de minder som står stærkest for Carsten og en af de ting, som han helst har villet give videre til Marianne er færgerne, der ligger som hyppige, behagelige afbrydelser på turen langs kysten.
Da vi nåede dagens sidste færge i Nes, endnu et af de kendte stednavne for Carsten, var færgen lige afsejlet, og der var en time til næste afgang. Øv, tænkte vi, men pludselig blev Carsten stille, kneb øjnene sammen og rettede koncentreret blikket mod en bygning på havnen. “Rus bryggeri” stod der på huset. Hvilket sted at tilbringe en times ventetid!! Fire sprudlende norske øller blev indkøbt og dagens middag blev indtaget på en hyggelig café på havnen. Videre gik turen til Sandnessjøen, hvor vi landede på den lokale campingplads, hvor vi parkerede på klipperne få meter fra havet med en af Norges mange blændende udsigter.
Og til sidst lige lidt eftertanke om at være ide arktiske egne:
Vi har nu i halvanden uge været nord for polarcirklen. De fleste steder har der har været frodigt, blomsterrigt og med masser af planter i krukker. Selv i Gjesvær som ligger på højde med Nordkap var der grønt. Det har været en stor overraskelse for mig. Jeg havde forstillet mig, at det ville være langt mere goldt og råt. Min erfaring med at være nord for polarcirklen stammer fra Grønland, hvor Nuuk faktisk ligger syd for mens Kangerlussuaq ligger nord for. Mine forestillinger om hvordan det ville være stammer derfra, og det siger måske mest om min manglende viden. Men jeg må sige, at jeg har set, hvad den varme Golfstrøm betyder for klimaet
Der er kæmpe forskel på klimaet og leveforhold i de artiske egne og det er totalt nyt for mig. Min forestilling var, at det hele mindede om forholdene, vi mødte i Grønland, altså sparsom vegetation, men jeg har fået en helt anden viden/erfaring og er med egne øjne blevet meget klogere.
Vi krydsede polarcirklen på en af vores sejlture i dag, og det var markeret på kysten