7/7 vores hjem de næste 4 uger.

I dag fik vi vores camper eller bobil, som det hedder på norsk, det er en ret hyggelig betegnelse.

Denne fine bobil er vores i 4 uger

Efter en grundig instruktion, fik vi udleveret nøglerne, og bevægede os langsomt hen til Fakta i Harrisle for at proviantere. Efter at have konstateret af Faktas udvalg ligner grænsebutikkernes fik vi alligevel provianteret godt til turen af både det sunde, det søde og det våde med og uden procenter.

På en lille stellplatz ved Flensborg fjord fik vi parkeret bilen, og så gik vi igang med indretningen. Det kræver lidt planlægning, da pladsen er særdeles trang, men efter en times tid var vi på plads

Carsten havde hjemmefra kigget en cafe ud, som lå 5 minutters gang fra vores plads, så trætte og glade indtog vi den og fik den lækreste pastaret, æblesaft og en god øl til Carsten.