Vi var tidligt afsted, og det gik derudaf på fine veje mod Voss. Turen i dag var på godt 200 kilometer og skulle ende omkring Edland, og vi regnede med at være fremme først på eftermiddagen.
På er tidspunkt forsvandt vi ind i en af dagens 25 tunneller og efter adskellige kilometer lyste tunellen op i et klart blåt lys, og så kom vi til en rundkørsel!
Vi kørte til højre. Vi kom ud af tunellen og fortsatte ud på en kæmpe bro.
Men, men, men de fine veje krympede ind til kringlede og krogede bjergveje langs en lang fjord, ofte var der ikke mere end 10 cm mellem sidespejlene ved forbikørsel, men Marianne ledte os sikkert gennem alle forhindringer og smukt var der.
Men med et stod 2 gule mænd og stoppede al trafik, vejen var så smal, at den ikke kunne rumme den store og brede ferietrafik, derfor blev trafikken stoppet, og vejen blev ensrettet og vi skiftedes til at køre fra hver retning.
Sidenhen mødte vi flere lysreguleringer, hvor det ligeledes kun var muligt at køre i en retning af gangen.
Vi kunne tydeligt se, at vi var kommet sydpå nu. F.eks. kom vi til et område med frugtavl, pludselig var der moreller og salgsboder overalt.
Videre gik det og med ét kom et skilt med afvisning til en stavkirke. Marianne smed køretøjet rundt til højre og ind på en lille vej, som førte ned til Røldal Stavkyrkje. En af Norges 28 af oprindeligt ca. 100 stavkirker, som har overlevet tidernes skiften og menneskers hærgen. Det centrale af kirken er fra begyndelsen af 1200 tallet og står meget originalt.
Efter Røldal begyndte terrænet at stige, og der kom et skilt med, at der ved Haukeli tunnelen var op til en times ventetid! Vi var heldige at komme forholdsvis langt frem i køen foran tunnelen. Efter en rum ventetid, tilbragt med chokoladespisning og tjekning af Facebook og cykelsportsnyheder, blev vi sluppet videre. Efter adskillige stop kom vi endelig igennem og ud på den anden side. Her trillede vi kofanger ved kofanger og kiggede på staklerne i den modsatte vejbane, som holdt i en kø, som bare blev ved og ved. Først efter ca. 20 km. ophørte køen, og vi sendt en tanke, til alle de bilister vi mødte, som glade og fro kørte mod kø-helvedet.
Selvom dagen måske lyder som om den har været rigtig træls, har den faktisk været dejlig og oplevelsesrig. Vi har talt meget om hvor meget det kræver at lave et ordentligt vejnet i et land som Norge, og i det område vi har kørt i i dag, er der en massiv turist trafik hele året men specielt om vinteren. Vi har kørt igennem 25 tunneler på en strækning på ca 200 kilometer, den længste var på 7,5 kilometer, og de er vanvittig dyre og krævende at lave. I alt har Norge langt over 1100 tunneler med en strækning på 800 kilometer. Den længste er på 25 kilometer, den har vi dog ikke kørt i, men Jens og Rita har oplevet den, og som Jens udtrykte det, Norge er gået helt i tunnelsyn.
Vi ender dagen på den mest fantastiske plads i en skov og ved en sø.
