18/7 Tromsø – Lofoten

Pia tog “morgenvagten” med kaffe foran sin fine lille hytte, mens Carsten og Marianne sov noget så godt.

Efter at bilen var blevet tømt for spildevand og det der er værre, og vores maver var blevet fyldt, sagde vi farvel til Tromsø efter et par skønne dage.

Turen mod Lofoten var en smuk tur, og Lofoten er noget helt særligt med dybe fjorde, små viger, øer og grønne fjelde. Indimellem putter små fiskevær (fiskerlejer) sig.

Vejret startede godt, men jo tættere vi kom på Lofoten jo mere regnede det, men i morgen bliver det sol, så der kommer de flotte billeder.

Vi er på den skønneste campingplads, hvor Pia har et kæmpe værelse, med eget køkken, og bobilen holder med den fineste udsigt. Pladsen er nærmeste nabo til en lille kirke.