Tirsdag – fortsat
Vi ankom til vores nye sted lidt over fire, efter 10 kilometer – mindst – på grusvej.
Der var sket et eller anden med navigationen, så den viste os et forkert sted hen, men vi fandt en ny rute til det rigtige sted. Det var en fin vej, men når man er i autocamper og kører på ujævnt underlag, så har man en sand koncert fra gryder , potter og pander, den kan godt blive lidt anstrengende i længden, så det var herligt da vi stoppede og Victoria modtog os, den sødeste og mest hjælpsomme vært.
Vi bor i et smukt område 10 kilometer udenfor Siena, så i morgen tager vi cyklerne ind til byen.
Victoria og hendes mand producerer picorino oste, så vi fik en platte med smagsprøver i rigelige mængder til aftensmaden. Det er en del af aftalen når man bruger agricamper appen, vi overnatter gratis, til gengæld køber vi producentens produkter.
Siena. Kaffe, Renæssance, Middelalder og frokost på 15% stigning.
Efter en rolig stund, trillede vi på vores cykler ned ad bakken fra Podere Sankt Anna mod Siena. Marianne er de seneste dage blevet ganske frygtløs på nedkørsler. Vi bor højt på en bakke, og jeg forventede at skulle vente på, at hun fik trukken cyklen ned, men nej! Hun kom stille i fuld kontrol ned til mig i bunden med smil på læben. Sådan!!
Hovedvejen førte os hurtigt de 10 km ind til Porta Romania, som vi erfarede var opført i 1100-tallet! Den snævre gade ledte os ind til Piazza del Campo, som vi genså med glæde. Vi har gode minder herfra, fra vi var her med Carina og Kristian tilbage i 2017. Fra en café over to kopper kaffe indhalerede vi stemningen på denne smukke plads formet som en muslingeskal. Den ene side af pladsen domineres af Palazzo di Pubblico, som Nyrop blev inspireret af, da han tegnede Københavns Rådhus.
Egentlig ville vi se domkirken, men sulten gnavede og vi så os om efter et sted at indtage frokosten. Vi fandt et sted, hvor vi blev vist rundt om hjørnet, hvor det viste sig at gaden faldt ca. 15% nedaf! Der var bygget fine plateauer på, så man sad og spiste i forskudte plan. Sikkert helt normalt i Siena, men charmerende anderledes for et par lavlandsdanskere. Servicen og maden var helt forrygende god og velsmagende, noget af det bedste vi har smagt længe. Cucina Toscana!
Så gik turen mod Domkirken, hvor vi uforvarende kom til påskemesse i 2017. Idag var vi blot turister, som de 999 andre, som besøgte kirken. Underligt og lidt ydmygt at gå omkring på et marmorgulv hvor folk har gået de sidste 800 år og se på freskoer, mosaikker og gamle dokumenter fra 1200-tallet!
Ude i det blændende sollys opdagede vi at pladsen var fyldt med heste og ryttere, Som blev velsignet af en gejstlig med bønner og helligt vand i rigelige mængder. Ekvipagerne forlod pladsen igen uden af vi helt forstod, hvad det hele gik ud på, men sjovt at overværer var det.
Modsat domkirken ligger en bygning, som i middelalderen rummede et hospital for fattige og pilgrimme. Nu er det museum og kapel fyldt med, hvad dertil hører af barok i fuld udblæsning.
Klokken gik mod sen eftermiddag, og vi begyndte at trække mod Piazza del Campo og vores cykler. Vi var imidlertid lige nødt til, at trække det sidste ud af Siena, som blev gjort med en stor is med udsigt over den smukke muslingeformede plads, som hvert år danner rammen om Il Parlio, som er et berømt og berygtet hestevæddeløb mellem byens forskellige bydele kaldet Contrader.
På vej hjemad kom jeg til at tænke på, om vi måske boede i nærheden af ruten for cykelløbet Strade Bianche, som mine unger og jeg ivrigt følger i TV hvert år i marts. Jeg spurgte vores søde vært Victoria, som bekræftede, at løbet såmænd kører lige forbi hendes hoveddør! Tænk at jeg lige havde kørt på det selvsamme grus, hvor Pogacar, Van der Poel og Van Aert har kørt deres sejre hjem!!
Og tænk at jeg i min høje alder og på min elcykel har kørt lidt af strade Bianche!
Torsdag
I dag var det rejsedag, vi skulle til Modena, men først skulle vi have en rolig morgen i det skønne vejr.
Der var en overvældende fuglesang, så vi satte gang i vores app, for at finde ud af hvilke specialiteter der var på spil og der var en del, bysvale, landsvale, fasan, bomlærke, pirol, citrussanger, sydlig nattergal, munk, sangdrossel, biæder, blåmejse, munk, rødhals, musvit, dværghornugle, rødstjært.
Samtidig svævede flere forskellige smukke sommerfugle rundt. Det affødte en snak om biodiversitet, vi formoder at Italien er knap så intensivt dyrket som Danmark, og demed at der er flere levesteder for fugle og insekter.
Bilen blev gjort køreklar, og så var det tid til at afregne med Victoria, men hun var svær at finde, butikken burde være åben, lukket og låst, vi prøvede klokken ……., vi prøvede en anden dør, til sidst var det blot at tage det med ro og vente, men, men Carsten gjorde lige et sidste forsøg på den anden side af produktionshallen, der var hun i fuld gang med at rense et stort kar. Det søde menneske slap hvad hun havde gang i, åbnede butikken og så kom vi ellers til at forsyne os af herlighederne. Olie, ost vin og forskellig salsa kom med derfra.
Og en kæmpe tak til Victoria for at tage imod turister som os.
Turen mod Modena gik ganske fredeligt, der var meget vejarbejde, men vi holdt næsten ikke stille. Motorvejen mellem Firenze og Bologna var næsten mere under jorden end over, der var simpelthen så mange tunneler og de var lange op til 8 kilometer. Og ved i hvad, det er umuligt at strikke i det lys der er i tunneler !
Ved 14.30 tiden var vi fremme ved Camper Club Mutina, en rigtig fin camperplads med plads til henved 40 campere.
Et fint sted med grønne omgivelser. Jeg fik en snak med værterne, de sødeste og mest hjælpsomme mennesker, der gav os kort med cykelvej til Modena, gode råd om spisestedet m.m.
Og ganske rigtigt der var den fineste sti til Modena, og efter en halv times tid var vi på en plads i centrum af Modena, Piazza Grande, og den var lille bitte i forhold til Il Campo i Siena, hvor vi sad i går, så vi skulle vende skråen, Ok, det er så Piazza Grande.
Den var rigtig dejlig og hyggelig med musik, boldspil og masser af liv. Vi fik lige snust lidt rundt i Modenas centrum, inden vi skulle finde noget mad og det var faktisk lidt svært, for der var rigtig meget der var lukket pga 1.maj, men vi fandt en lille perle af et sted, drevet af et ægtepar.
Hjemme igen på pladsen må vi bare konstatere at det her en et populært sted, der er totalt fyldt.
Fredag
Vi har indtil nu skrevet om mange kirker og katedraler, men i dag går det helt amok. Vi vil beskrive 3 meget forskellige kirker, vi har besøgt i dag.
Den første fik Marianne øje på i går, da vi cyklede ind mod byen, den fangede blikket, fordi den så meget ny ud.
Kirken er opført i 1996, tegnet af Modena arkitekten Fabio Massimo Pozzi, og betegnes som et arkitektonisk mesterværk. Kirken har 2 store bronzedøre, som egentlig var fremstille til Modena katedralen, men kulturarvsministeriet afviste dem. Da vi trådte ind i kirken fik vi en følelse af at nutid og historie mødtes i rummet bla. ved hjælp af de meget fine mosaik vinduer.
Næste kirke var også “ny” opført i 1929, arkitektonisk som en bassilika med 3 kupler., hvilket ligesom gav 3 rum og 3 altre.
Den sidste er Katedralen, som åbnede i 1319, den er opført i marmor i romansk stil, og er på Unescos verdens arvs liste. I modsætning til mange andre kirker hernede var den meget enkel indvendig.
Der er også et fast fødevaremarked i byen, Mercato Storico Albinelli, spækket med friske råvarer, der aldrig har set plastic, og som duftede af det, det var.
Så har vi været på Modenas svar på Svendborgcafeen “under Uret” Caffé dell´Orologio, hvor selveste Luciano Pavarotti har slået sine folder.
Resten af tiden er gået med at opleve byen med alle dens nuancer af terracotta, gul rød brun.
I dag har været den hidtil varmeste dag på vores tur, så nu har vi oplevet et temperatur spænd på ca 35 grader i løbet af turen.
Lørdag.
Det var rejsedag i dag, men vi havde kun godt en times kørsel, så vi brugte noget formiddagen på løbetur eller cykeltur. Der er et meget fint stisystem omkring Modena, så der er gode muligheder.
Generelt er der rigtig mange cykelstier, alle de steder hvor vi har cyklet ind til byer, har der være stier. Godt nok af meget svingende kvalitet. Flere steder er det dobbeltrettede cykelstier med en smal gangsti inderst. Stien er ofte så smal at 2 cykler og en fodgænger ikke kan være der samtidig, men man finder ud af det, snor sig lidt og indretter sig. Hernede er der ingen ladcykler til børn og godt for det, for de ville ikke kunne passere hinanden, men alt andet lige er det dejligt, at man ikke skal færdes ude i den til tider hidsige biltrafik.
Vi ankom til vores plads i Verona, eller rettere ovenfor Verona ved 15 tiden. Det er en plads Rasmus og Laura opdagede, da de var i Verona for at par uger siden, og jeg må side det er et smukt og anderledes sted. Den ligger på en bjergside, med mange niveau forskelle, og det er mig en gåde, hvordan nogle af bilerne er kommet ind på deres pladser. Vi fik heldigvis en plads der var rimelig tilgængelig.
Der er 2 måder at komme fra pladsen til Verona city på en stejl nedtur på stier og små veje, eller en lille gåtur til Castel san Pietro, og derfra ned med en kabelbane, vi valgte det sidste.
Da vi kom tilbage med kabelbanen til slottet, var der stadig mange mennesker der og der var gang i den fineste lille koncert. Det virker til at være et samlingspunkt udenfor byen, og det er også let tilgængeligt med kabelbanen.
I dag fik vi blot et kort indtryk af byen, den skal udforskes nærmere i morgen.
Søndag
Enhver god dag starter med morgenkaffe og derefter morgenmad, vi nød begge dele med udsigt over Verona.
Efter en tur med kabelbanen indtog vi Verona langs Adiges bred.
Vores mål var Basilica di San Zeno Maggiore, den havde fanget vores opmærksomhed, da det er en romansk kirke.
Ved siden af kirken var der et loppe/antik marked, det var kæmpestort.
Der er flere broer over Adige i Verona. De to ældste Ponte San di Pietro og Ponte Di Castelvecchio er begge opført i midten af 1300-tallet. Den sidstnævnte af della Scala familien for at have en flugtvej i tilfælde af oprør og krig. Fælles for begge broer er, at de blev ødelagt af tyskerne i de sidste dage af 2. verdenskrig. Broerne blev bygget op igen efterfølgende. Man fiskede de gamle sten og mursten op af floden og brugte dem til at opbygge broerne igen!
Vi slenterede gennem byen til turistinformationen for at købe biletter til Verona sightseeing, vi trængte til at andre viste os rundt.
Det var en bustur på en time, rundt til nogen af de største seværdigheder og tænk der var en auidoguide på dansk, hvor heldig kan man være.
Som de madører vi er søgte vi på google maps efter et spisested med gode anmeldelser, og vores valg faldt på et lidt udenfor alfavej, Osteria Il Bertoldo. Vi havde aldrig fundet frem til det sted, hvis ikke det havde været for google maps. Det viste sig at være et meget hyggeligt sted der serverede fremragende mad.
På vej tilbage mod kabelbanen stødte vi helt tilfældigt på den lille romanske kirke Santa Maria Antica. Kirken er omgivet af grave i gotisk stil fra den magtfulde og berygtede della Scala-familie, som regerede Verona i 12- og 1300 tallet.
Vi oplever forskelle i hvor turisterne kommer fra, i de byer vi har været i. I Siena og Pienza var der virkelig mange asiatiske og amerikanske turister, men i Modena og her i Verona er det mest eropæiske, er der mon nogen der har et godt bud på hvorfor?
Her til sidst kommer der lige lidt flere billeder fra denne unikke campingplads.
Den sidste morgen i Verona. Igen den dér kaffe! Der er noget med kaffe. Et blidt, og samtidig noget påtrængende spark ved dagens begyndelse. Igang!! Dagen ligger foran dig!!