Vi sidder i solen på Sveriges nordligste Campingplads, det er lunt og dejligt, men for h…… hvor er her mange myg.
Vi har haft den skønneste tur i dag, vi er kørt ind en anderledes natur, træerne er blevet færre og mindre, og himlen er blevet større. Der står af og til rener på vejen, eller de insisterer på at krydse vejen foran bilen. Netop derfor har ordenpladsen fået endnu en opgave, at være ren-spotter. Vi har forsøgt at få et godt billede, men det er svært. Kig godt efter, så er der en i vejkanten.
I Nordsverige er der så få veje, at det er ikke en mulighed at afspærre vejen, når der er brug for reparation og ny asfalt. Hvis der skulle laves en omkørsel, vil det betyde måske 200 kilometer ekstra. Istedet må bilister og vejarbejde være der sammen. Det længste vejarbejde vi mødte i dag var 15 kilometer, og når det indebærer en vej uden belægning, og med så ujævnt underlag, at vi max . kan køre 20, så er tålmodigheden sat på prøve. Noget af vejen skulle vi endda vente på en føre-bil, lots hedder den på svensk.
Lige syd for Jokmokk, kom vi til polarcirklen, det var markeret med opslag, rasteplads og selvfølgelig en butik med cafe. Vi kunne meget hurtigt blive enige om, at her skulle vi holde frokostpause.
Efter 300 kilometer mod nord fra polarcirklen er vi så nået til Karesuande, lige på den finske grænse, og i morgen kører vi til Nordkap.