Carsten og jeg bor i et lille bitte hus, med et grundplan på 33 m2, og 22 m2 på første sal, så der er fint plads til os to, men hvis vi skulle bo her med 3 børn, så ville vi synes var trangt, men det har været vilkårene for mange, og sikkert en rigtig fin bolig.
Området huset ligger i hedder Myggedalen, et område med traditionelle farvede træhuse. Mange af de små huse et ombygget næsten til ukendelighed, men området har stadig sit særpræg, og stort alle huse ligger med udsigt til fjorden og Nordlandet.
Myggedalen 
vores udsigt 
På de fleste huse i Nuuk står der 2 numre, et gult som er nummeret for huset på vejen og et blåt som betyder hvad nummer hus det har været i Nuuk.
Da Rasmus fortalte mig, hvad meningen var med de blå numre på husene, begyndte jeg at lægge mærke til den og forestille mig hvordan byudviklingen har være, det er faktisk ret sjovt og intessant.
Og så dagens sjove historie, som jeg desværre ikke har nogle billeder til: Carsten drog afsted med fiskestang og hele udstyret om formiddagen. Rasmus havde anvist et godt fiskeområde ude ved vandrehjemmet, så det måtte være der at fiskene stod og ventede på at blive fanget. Der gik noget tid inden Carsten kom hjem igen, så jeg tænkte at enten var det fordi han hev den ene fisk op efter den anden, eller også var det fordi han blev stædig og ikke ville komme tomhændet hjem. Det var det sidste, så vi måtte på brættet for at købe fisk til den aftensmaden vi skulle spise sammen med Rasmus og Laura. Da Rasmus havde været her et stykke tid og maden ikke lige var færdig, tog han fiskestangen og gik lige de 50 skridt ned til fjorden, og efter max. 10 minutter kan han hjem med 2 torsk !