Vi fik pakket det sidste sammen, rullet markisen ind, fyldt vand på, og tømt det beskidte af, så var vi klar til kaffe med Søren og Mette, betaling og afgang.
Det er altid vemodigt at tage afsked med Steiners, men vi har store forventninger til næste del af turen, og vi har haft dejlige 14 dage der, så vi var klar til at komme videre.
Vi havde en forholdsvis kort køretur foran os, vores mål var lidt syd for Gardasøen, Cantina Gozzo. Vi valgte at køre langs Gardasøen og ikke på motorvejen, i starten var det dejligt og smukt at køre med smukke udsigter til Gardasøen, men det blev også lidt for langt.
Efter en masse kilometer på motorvejen, var vi fremme ved en af Italiens utallige perler!
Bella Italia!!! Cantina Grozzi syd for Gardasøen på kanten af Po-sletten. Sydeuropæisk dolche vita. Emanuel modtog os og anviste en plads til camperen bag laden, mens Emanuels mor og bedstemor sad på bænken foran huset i skyggen af det store træ på gårdspladsen. Alt åndede en ro og harmoni, som taget ud af et maleri af P.S. Krøjer fra han tid i Italien.
Vi blev vist butikkens udvalg af vine og købte to glas af husvinen brygget af druerne 20 meter fra vores camper. Mens firbenene legede tagfat på den solvarme mur nød vi de gyldne dråber af den lokale vin, og iagttog “la gente del posto”, som hentede vin til bordet derhjemme. Et glas mere måtte der til og Carsten spurgte om et glas af den bedste hvidvin huset formåede. Hurtigt blev en flaske af “Le Falme” fundet i vinkøleren og to glas blev fyldt. Pronto!! Hvilken forskel fra de første glas! Duft, farve og fylde bedøvede vores sanser og hurtigt blev vi enige om, at to flasker af denne gudommelige drik skulle med hjem!
Maverne rumlede og kaldte på deres ret, og efter anvisning fra Emanuel fandt vi en restaurant i nabolaget. Dér sad vi så næsten mutters alene ved de hvide borde. Vi havde forventet en lokal taverna med rødternede duge og lokale, som sad og nød Spaghetti Cabonada, mens de udvekslede dagens sladder, men nej! Lokalet var næsten tomt og tjeneren korrekt og lidt professionelt afmålt. Måltidet var perfekt italiensk enkelthed, pasta kogt la dente med henholdsvis spinat og svampe. Hvorfor gøre det så kompliceret som de dér franskmænd?
Carsten valgte en lokal øl til maden og bemærkede, at der var en øl på kortet, som hed “Ceres”. Da der skulle afregnes, spurgte han indtil om der var en italiensk øl, som hed “Ceres”. “No no. Birra de Danese!!!” De drikker masser af øl fra Århus i Italien! Det førte til en snak om den øl, som Carsten havde nydt til maden, og generelt om ølbrygning, og det kom frem, at øllet var brygget lige om hjørnet.
FREDAG:
Dagen i dag startede ganske fredeligt, på vores lille camperplads på Cantina Gozzi, vi var de eneste der var der. Solen skinnede, fuglene sang, bl.a. en fugl jeg aldrig havde hørt før, så jeg måtte have gang i min fuglestemme app. det var en pirol, ifølge vores fugle-kender-ven, kan man høre den i maj bl.a. på Langeland, men for mig var det første gang.
Efter morgenmad og sammenpakning, og afsked med vores værter, kørte vi ud for at finde det lokale bryggeri, som Carsten havde smagt øl fra i går. Efter lidt omveje fandt vi kirken, som i skulle holde ved og så var der en kort gå tur til bryggeriet. Da vi kom derned sad en yngre mand ganske afslappet i en stol udenfor huset. Da vi spurgte efter bryggeriet, viste det sig at det lå lige nede til venstre, og at han var bryggeren. Da han blev klar over at vi ville købe nogen øl, så måtte han have fat i Chefen.
Vi fik lidt historie om stedet, Agribirrificio Cascina Roveri, chefen han var 3 generation på stedet. Tidligere havde stedet været en vingård med lidt grøntsagsproduktion, men i 2011 havde de valgt at lægge om til øl i stedet, da de blev presset af et par større vingårde i området bl.a. Gozzi. Det var et ganske lille bryggeri, hvert bryg var kun på 250 liter.
Vi drog glade derfra med en af hver af deres 7 forskellige, og kun 28 euro fattigere. Kirken vi holdt ved måtte også lige besøges.
Så vendte vi camperen mod Lucca, hvor vi først kørte på den vidtstrakte Poslette, og sidenhen med udsigt til Appeninerne.
På et tidspunkt skulle vi have fyldt diesel på, vi drejede ind på tankområdet, Carsten steg ud af bilen for at finde ud af det praktiske, og vupti stod der 2 mand høj, den ene for at vaske forruden, den anden for at tanke for os.
Ved 17 tiden landede vi har på Villa Peirotti, lige syd for Lucca. Et lille landbrug med grøntsager, og plads til 10 autocampere, endnu et dejlig sted med sjove oplevelser. Her til aften har vi fået helt friske jordbær fra marken.
I morgen skal vi udforske Lucca.