Vi forlod vores dejlige skov plads, midt på formiddagen og lagde kursen sydover.
Og det begyndte at regne, og det skulle vise sig at være mange timer. Jo mere det regnede, jo gladere blev vi for at vi fik nydt solen igår.
Vores første stop var ved Storstraumen sluse. En sluse mellem 2 søer, der stadig er i drift, men har mistet sin betydning. Stedet har altid været et trafikknudepunkt for Setedal og den nord-sydgående trafik gennem Sydnorge. Stedet er nu en del af den fredede norske kultutarv. Det øsede ned, og vi glemte billederne.
Vores rute fulgte de første dage af Carstens og Jens´ tur nordpå. Det bragte os til den lille by Evje, hvor Carsten har en klar erindring om deres overnatningssted dengang. I årene der er gået er vejen udvidet, og det var ikke muligt, trods ihærdigt forsøg at finde stedet for Carstens erindringer.
Det regnede stadig og videre gik det mod Norges sydligste punkt, Lindenæs fyr, så vi med rette kunne sige at vi havde kørt Norge på langs. Vores naive tro var, at vi bare kørte ned til et fyr på en klippe, tog et billede og kørte igen. Men realiteterne var at vejen derned var meget kringlet, op og ned og med hårnålesving, og da vi endelig nåede Lindenæs fyr, var der tæt besat af bobiler og turister. Der var cafeer og turistshop, og man skulle betale for at komme ind på fyrområdet !! Men vi kom til fyret, og regnen var ophørt, vi fik taget vores billeder, og kiggede ud over Skageraks brusende bølger.
Efter Lindenes Fyr kørte vi mod Kristianssand, ruten var præget af at man anlægger en ny stor motorvej omkring Kristianssand, og google maps og virkeligheden var ikke altid helt enige, vi valgte at tro på virkeligheden. Vi endte på havnen i køen til morgenens færgeafgang, så her bor vi i nat, og vi er ikke de eneste.
