Nu har vi taget hul på de sidste dage, og vi har taget afsked med Atlanterhavet. Vi er begyndt at bevæge os syd på og lidt ind i landet. Vores plan lige nu er at ankomme til Kristianssand mandag aften, så vi har hele tirsdagen i byen. Råskitsen for turen er klar, og det bliver roligt og afslappende.
I dag er vi kørt/sejlet fra Bud til Nordfjordeid syd for Ålesund. Det har været en dejlig solskinsdag, vi har gjort stop et par lækre steder bla. i Østra, hvor vi spiste frokost i byens fællesskabspark med rammer for at mødes børn, unge og voksne. Vi fornemmede at byen er bygget op på et sted hvor vandkraft er energikilden. Temaet på pladsen var vandets muligheder og styring af vandet.
Vores 3 færger i dag var alle elfærger.
Dagen slutter på en dejlig, lille campingplads, med en meget fin udsigt.