Lørdag
Dagen startede med det fineste solskinsvejr, og det har heldigvis fulgt os hele dagen.
Vi tog afsted fra Weingut Wagner ved 9 tiden og satte kursen mod Trier, som vi satsede på at ramme ved 13 tiden.
Her er lidt billeder fra turen:
Men, men trafikken ville noget andet, vi har for første gang på denne her tur siddet i alvorlig kø på motorvejen, så medregnet, at vi også var nødt til at holde en lille pause for ikke at blive helt bims, tog turen to en halv time længere.
Vi havde udset os en camperplads ved Mosel og havde forsøgt at reservere plads, men det kunne man ikke, så vi var spændte på om der stadig var ledige pladser, når nu vores ankomst var væsentlig senere.
Det var der heldigvis, vi ligger med den smukkeste udsigt til Mosel, det eneste der var “udsolgt” var strømtilslutningen, der var ikke et eneste ledigt stik, men heldigvis skinner solen, så vores bodelsbatteri bliver opladt, men vi har ikke 220v, så pc og cykelbatteri må klare sig.
Da vi havde fundet os tilrette, tog vi cyklerne ind til byen, som vi sidst har været i 2014, men ganske langsomt kom erindringerne. I dag ville vi blot på turistinformationen, og så finde et godt sted at spise . Turistinformationen ligger lige ved den ikoniske Porta Negra, som blev bygget af romerne i midten af det første århundrede ved romerrigets nordlige grænse.
Google maps hjalp os igen med at finde en god resteaurant, troede vi. Vi skulle have sushi, og skøn sushi fik vi, men vi måtte spise det hjemme i camperen, det var også meget rart efter en lang dag.
Og lige nu sidder vi i camperen med den smukkeste aftenudsigt
Søndag.
Vi nød rigtig meget morgenkaffe i solen, og nød det dejlige vejr og den gode udsigt, men vi måtte jo til det igen, opvask, oprydning og rengøring, og så har Carsten fået sig en hyggelig opgave med at passe sine små italienske planter, der kommer til at give og lækre tomater sidenhed.
Efter de praktiske opgaver hoppede vi på cyklerne mod Trier, det er en meget anderledes oplevelse at cykle her end i Italien. Der er fin og smuk cykelsti langs Mosel, men når vi kommer udenfor den er det en forfærdelig oplevelse, hvis der så også er vejarbejde, så går det helt galt, så er det som om cykler ikke eksisterer. Vi har flere gange oplevet at stå et sted, i en lysregulering, hvor der intet er der viser os hvornår vi kan komme videre.
Vi kom ind til centrum af den gamle by, og Trier er faktisk helt speciel.
Dens historie går tilbage til før vor tidsregning, da den blev anlagt ved romerrigets yderste nordlige udkant, i det sidste århundrede før vor tidsregning.. Under kejser Augustus blev byen administrativt centrum for regionen og nu kaldet Treverorum. Trier som byen nu kaldes er Tysklands ældste by og fødested for økonomen og filosoffen Karl Marx, som sammen med Friedrich Engels udviklede teorierne om den internationale kommunisme.
Der er rigtig mange smukke gamle bygninger, jeg har forsøgt at fange lidt af dem.
Trier Dom måtte vi også se, og storslået var den, klods op af den lå en basilika også af ældre dato, men helt anderledes i al sin enkelthed.
Billeder fra Domkirken
Billeder fra basilikaen
Resten af dagen gik med ar slentre rundt i byen, og spise på en hyggelig Bierstube.
Mandag
klokken er nu 20.43 og vi er næsten lige kommet hjem efter dagens dejlige cykeltur langs Mosel og Saar, så det bliver kun lidt billeder i dag.
Der kom lige lidt vin med hjem.
Lidt mere om mandag og en del om tirsdag.
Vi har haft 2 dejlige dage på vores cykler, det er ialt blevet til godt 100 kilometer.
Stort set alle kilometer er foregået på cykelstien langs Mosel, en fantastisk og godt afmærket sti.
Dagene har været meget forskellige, mandag havde vi en klar plan for en tur sydpå med 2 nedslagspunkter Saarbûrg og Weingut von Othegraven.
Weingut von Othegraven. Riesling! Denne skønne drue som fortrinsvis dyrkes i grænselandet mellem Frankrig og Tyskland, forbindes som regel med skråningerne ved Mosel, som bugter sig fra det sydøstligste hjørne af Frankrig og op gennem Tysklands mindste delstat Saarland og Reinland-Pfalz inden den løber ud i Rhinen ved Koblenz.
Men syd for Trier løber floden Saar ud i Mosel og 10 kilometer oppe af floden ligger Weingut von Othegraven, som laver Saarvin på Rieslingdruen. Blandt kendere skulle Saarvinen være anderledes end Moselvinen. Det skal nok passe, det må eksperterne rode med. Dette skønne sted havde vi udset os efter intens granskning af Google Maps.
Cyklerne blev klargjort og kursen sat sydpå fra Trier. Glade og forventningsfulde trillede vi afsted ned til stedet, hvor Saar løber ud i Mosel. Troede vi. På et tidspunkt ville vi lige tjekke kortet og fandt ud af, at vi var kørt forbi flodsammenløbet uden at se det!! Sådan kan det gå, når landskabet er smukt og hjulene triller! Tilbage igen og op langs Saar på en fin cykelsti. Lidt nord for vores weingut, ligger den lille by Saarburg, som er kendt for sit vandfald, som i århundreder har leveret energi til møller og håndværkere. Vi fandt vandfaldet og minsandten om ikke der lå et hyggeligt spisested på kanten af afgrunden!
Efter at have hygget i Saarburg kørte vi mod Weingut von Othegraven, hvor vi blev modtaget af en venlig og professionel vindame, som forklarede om vinene og delte smagsprøver ud. Til vores overraskelse fortalte hun, at deres vine er “naturvin”, altså vin lavet på den gær, som er på druerne ved presningen. En proces, som er meget vanskelig at styre, men , som hun sagde, “Vi har en meget dygtig “kellermeister”! Med hvert sit vinglas i hånden, gik vi ud i stedets park og satte os og nød de skønne dråber. Med en kasse af von Othegravens flasker i Mariannes cykelkurv gik turen hjemad til camperen med endnu en dejlig pensionistdag i erindringen.
Tirsdag gik så nordpå, men uden anden plan end at følge cykelstien langs Mosel og se hvad der skete.
Tirsdagens tur startede smukt, men pludselig blev vi ledt væk fra Mosel og igennem et kæmpe industriområde, virkelig modsat det vi havde set indtil nu. Efterhånden gik det op for os at vi kørte i Triers industrihavn! En stor havn midt inde i fastlandet???. Lige der gik det for alvor op for os, hvor stor en del af infrastrukturen i Tyskland, der foregår på de store floder, og ja vi har da også set containerskibe m.m. både på Neckar og nu på Mosel. Som dansker med max 100 kilometer til et hav, er det en fremmed tanke, men selvfølgelig.
Efter yderligere kilometer mødte vi også en lille lystbådehavn og dernæst et spistested lige ud til Mosel, der slog vi os ned for et frokosthvil. Der var en del gæster og 2 meget unge tjenere, det var tydeligt at de gjorde alt hvad de kunne, men at de var nye i faget (og ikke uddannede), samtidig var bestillings og afregningssystemet så tidskrævende og gammeldags, at det ville være blevet udfaset for nok 35 år siden i Danmark. Efter 45 minutter, kom den ene af tjenerne endelig og undskyldte mange gange, hun var sød og imødekommende og gjorde hvad hun kunne, vi synes faktisk ikke det var rimelige vilkår de blev budt.
Mens vi spiste gled et af de store fragtskibe forbi, det var så langt at der måtte 2 billeder til !
Turen gik så hjemad igen og sluttede med en is og indkøb i Trier.
Nu sidder vi ved Camperen, slapper af inden vi i morgen for alvor begynder hjemturen.
Onsdag Trier – Münster
Vi tog afsked med Mosel, og tog 4 1/2 time på landeveje og motorveje.
Så ankom vi til Weberhof Münster. Det er et sted med ferieboliger og 7 autocamperpladser. Stedet er præget af en gartner og hans kone, og gartnerens faglige hånd er meget synlig på stedet, ejerparret er vældig søde og imødekommende og det er tydeligt at de har lagt deres sjæl i stedet.
Vi læste på anmeldelserne af stedet, at den hjemmelavede olivenolie var helt fantastisk, det kunne vi ikke lige få til at matche med at vi nu er nået til Nordtyskland.
Da vi ankom så vi skilte til Olivenolie salg, så noget måtte der være om snakken. Det viste sig, at ejerens svigerfamilie havde rejst meget i Grækenland og havde fundet et sted, hvor det var muligt at købe en olivenplantage, så den købte gartneren da, vi købte olien, men har ikke smagt den endnu, så kvaliteten kan vi ikke udtale os om, men vi tror på den.
I morgen går turen til Elben.
Torsdag
Dagen startede i solskin i haven ved Weber Hoff ved Münster. Lidt billeder fra det fine og finurlige sted
Så fortsatte dagen, stadig i solskin, på der Autobahn mod nord, rechtung Elbe. Dagen sluttede, ligeledes i solskin på Dralles camperplads lige bag diget ved Elben.
Vi mærker tydeligt, at vi er kommet mod nord og er ved havet. Luftens skarphed og vinden som får poplens blade til at rasle, er fornemmelsen af dansk sommer. Dansk sommer som vi skal hjem til og nyde.
Seks ugers intensiv påfyldning af nye indtryk er ved at være slut og skal have sin tid til at blive fordøjet. Mange erfaringer og erkendelser er gjort både med rejseform og med hinanden, gode ting at tage med videre. I morgen køres sidste etape til Rye Camping, hvor camperen bliver rengjort og pakket sammen til aflevering. Livet er godt, bare vi har hinanden 
Fredag
Turen gik mod Ry, og vi havde valg den hyggelige vej, med sejltur over Elben
KL 12.11 satte vi hjulene på dansk jord, og det hele blev lidt smukkere. Da vi kom til Holmens Camping ved Ry var det påfaldende at blive møde med et hej eller dav istedet for hallo, oiat småsnakke med andre danskere.
I de 6 uger vi har været afsted, har vi kun mødt et dansk par, udover dem der har været på Steiners, det var på campingpladsen i Verona, så skønt med lidt hjemlig samtale, vores naboer her på pladsen er ovenikøbet fra Ørbæk
Eftermiddagen gik med at rydde op og organisere Krummelejren, så camperen blev klar til aflevering.
Dagen sluttede med dejlig middag på en italiensk restaurant
Lørdag – aflevering
Vi skulle tidligt op 6.30 vækkede den, heldigvis var vejret godt, og da borde og stole var pakket, gik vi med til søen med morgenmad og morgenkaffe.
De sidste forberedelser til afgang blev gjort, da Marianne lige pludselig gjorde en opdagelse, hun opdagede at vi havde fået en time forærende, og hvor kom den fra?
Jo i går tjekkede hun køretiden til Århus Camperudejning 1 time og 9 minutter ville det tage, på cykel !!!, det viste sig at det tog 18 minutter i bil, så det var jo herligt med god tid, men vi kunne nu godt have sovet lidt længere.
Vi fik afleveret Camperen, pakket Berlingoen, der var læs på, og Sofie kørte os til Odense, og derfra måtte vi klare os selv.
Vi kom hjem til et tomt køkken/alrum med et fint lag slibestøv overalt, så det var bare igamg med støvsuger og karklud.
Nu sidder vi her i udestuen, og vi er trætte, med fulde at dejlige minder.
