Da vejrudsigten for i dag var superfin, besluttede vi at blive på Sanden Såre Bobilpark istedet for at bruge en solskinsdag på at køre til Kristianssand.
Carsten kørte til byen 9 km væk for at proviantere og hente kontanter, og Marianne udforskede pladsen. Bobilpladsen er indretttet i et skovområde mellem vejen og søen, hvor bilerne bliver parkeret delvist på klipperne mellem træerne. Det er en langstragt plads, hvor bilerne putter sig i små indelukker med god afstand. Her er fredelig og rart at være. Marianne fandt den absolut bedste plads, og da den blev ledig indtog hun den og ventede på at Carsten kom tilbage med bilen.
Vi havde set et opslag på pladsen om en vandretur til Gloppefossen, og lige præcis den tur var en af grunden til at vi valgte at blive, for den ville vi gerne gå. Så vi startede 3 km opstigning. Vejen førte over trædesten i vandløbet, hvilket gav Marianne sved på panden, men hun kom tørskoet igennem. Opad gik det, vi steg ca 200 højdemeter på 3 km, det gav også sved på panden, men smukt var det. Undervejs så vi mange sølvsmede, sommerfugle og spor at bævernes aktiviteter.
Da vi stod og kiggede på fossen så vi os omkring og opdagede, at vi nærmest stod i en gryde med høje fjelde hele vejen rundt, vi kom til at føle os meget små. Carsten har lavet en video som forøger at illustrer vores følelse.
Vel hjemme igen, indtog vi klipperne ved siden af bobilen, slappede af, lavede mad og hyggede
