{"id":1941,"date":"2025-04-15T19:17:51","date_gmt":"2025-04-15T19:17:51","guid":{"rendered":"http:\/\/virkeliv.dk\/?page_id=1941"},"modified":"2025-04-16T19:53:06","modified_gmt":"2025-04-16T19:53:06","slug":"dagene-op-til-paaske","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/virkeliv.dk\/?page_id=1941","title":{"rendered":"Dagene op til p\u00e5ske"},"content":{"rendered":"\n

Mandag stod vi op til fint vejr i Alto Aldige, som dalen hedder, hvor Camping Steiner ligger. campinglivets ro var ved at indfinde sig, s\u00e5 vi var ikke til de store udflugter. Derfor besluttede vi, af cykle de cirka 10 km sydp\u00e5 mod Trento. D\u00e9r ved vi nemlig, at der ligger et ydmygt lille spisested ved cykelstien. Vi er kommet der mange gange gennem \u00e5rene, og har altid erfaret, at stedet er luvslidt og maden er middelm\u00e5dig, men stedet har sin egen charme, og en tradition er jo en tradition! Vel ankommet p\u00e5 stedet, kunne vi endnu en gang konstatere, at ting har det med at forandre sig over tid! Stedet var shinet gevaldigt op med ny overd\u00e6kning, nye m\u00f8bler og ikke mindst ny, yngre og ikke mindst meget effektivt serveringspersonale. Madstandarten var ogs\u00e5 h\u00f8jnet betragteligt, s\u00e5 alt var godt.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vel tilbage p\u00e5 campingpladsen kunne vi m\u00e6rke en forandring. En god del af de tyske pensionister med de potente autocampere var skiftet ud med tyske b\u00f8rnefamilier med knapt s\u00e5 potente autocampere! Til geng\u00e6ld summede pladsen af glade b\u00f8rnestemmer og fodboldene peb gennem luften. Nu begyndte Camping Steiner, at ligne det vi husker fra vores mange sommerferier p\u00e5 stedet, nemlig lyden af familier som hygger sig, krydret med lyden fra et par enkelte, fortrinsvis tyske pensionister. Nu blandede duften af grill sig med lyden af b\u00f8rn p\u00e5 cykler som spurtede op og ned af gangene, mens for\u00e6ldrene fors\u00f8gte at afv\u00e6rge de alvorligste ulykker.<\/p>\n\n\n\n

Marianne havde k\u00f8bt asparges ved en vejbod, og dem tilberedte hun i vores udend\u00f8rs campingk\u00f8kken til stor tilfredshed for Carsten, som imens flittigt iagttog livet set fra en campingstol.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Tirsdag stod op med samme vejr som mandag gik i seng. Regnen silede stille ned og skyerne skjulte bjergene rundt om os. Diverse vejrudsigter blev gransket, vredet, vend og drejet, men med samme nedsl\u00e5ende resultat, regnen ville forts\u00e6tte til hen over middag. Derfor blev der taget en, for os meget hurtig og kontant beslutning. Vi tog resolut bussen til Bolzano for at lave andet, end at sidde sm\u00e5frysende og kigge p\u00e5 regnen. Klokken var blevet frokosttid og vi besluttede at ops\u00f8ge vores ynglingsrestaurant i byen, som var lukket i l\u00f8rdags. Minsandten om ikke der var \u00e5bent, med alt hvad det indeb\u00e6rer af italiensk snakken og ageren, mens frokosten indtages. Efter lidt indk\u00f8b, isspiseri og slentren rundt, fandt vi bussen tilbage mod Leifers. Vi havde ramt myldretiden! Bussen blev hurtigt fyldt med alskinds godtfolk, som skulle hjem fra byen. B\u00f8rnefamilier, enlige m\u00e6nd og kvinder og telefonkiggende teenagere, pr\u00e6cis som en mylretidsbus i Danmark. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
L\u00e6g m\u00e6rke til den r\u00f8de dame<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n