Så blev det fredag den 7/4.
Vi havde igår besluttet, at dagen i dag skulle bruges på en vandretur til San Quirico D’Orcia, vejrudsigten var god for hele dagen, så det var oplagt. Der er rigtig mange afmærkede vandreruter her i omegnen, og absolut flere der skal prøves. Turen til Sant Quirico ville være på 9 kilometer, og vi havde mulighed for at tage bus hjem, hvis det blev formeget med begge veje. Mens vi sad i solen og spiste morgenmad, var Carsten ved at skrive til Sofie på messenger.
Pludselig blev hun lyslevende og begyndte at snakke, det var vældig nyt og overraskende, og der er lige den detalje ved det, at hun og Rasmus er i Bangkok! Det var skønt at høre fra dem, og lidt surrealistisk at det kan lade sig gøre. Der er mange, der har brugt FaceTime i årevis, vi er bare aldrig nået dertil, men nu har vi da opdaget hvilke muligheder, der er i det.
Godt afsted på vandreturen med de smukkeste udsigter måtte vi sande, at gårsdagens kraftige regnvejr havde sat dit præg på stien. Med til historien hører, at undergrunden her for en stor del består ler, så vi fik hurtigt nogle kæmpe andefødder med plateausåler, som skulle bære os videre! Heldigvis kan højt græs i vejsiden klare meget.
Efter ca. 2 timer nåede i frem til endnu en smuk middelalderby, fik orienteret os og fundet et skønt spisested, med en terrasse hvor en blåregn dannede pergola.
Eftermiddagen ville vi bruge på en udstilling med renæsancekunst og en god is. Begge dele viste sig noget besværlige at finde. Byens gode gelateria var ikke åbnet endnu, det er stadig udenfor sæsonen, og da vi endelig fandt kunstudstillingen, var der ikke ret længe til vores bus gik, så vi vender tilbage en anden gang.
Vel hjemme igen slapper vi af på terrassen inden vandretøjet skal skiftes, og vi skal spise i Pienza.