Endnu en dag med besøg af Kristian og Carina, og det var vældig tilfældigt, at vi kom til Montalcino.
Vi har en fantastisk udsigt fra vores have bla. til flere småbyer, og Kristian pegede på en by længst ude til højre, og mente, at den var et besøg værd. Vi anede ikke, hvad den havde at byde på, men der var ingen tvivl om at beliggenheden var uovertruffen.
Ved kig på et kort fandt vi byens navn, Montalcino, og ved kig i vores medbragte rejsebøger, fandt vi ud af, at det var hjembyen for Brunellovinen. Således vældige opløftede, drog vi afsted med Kristian på førerpladsen og Carina på ordnepladsen, de gamle på bagsædet.
Byen var virkelig en vinby, små butikker og barer med mulighed for smagsprøver, hyggeligt og charmerende. Vi hyggede os hele dagen i byen, og besøgte to forskellige steder med toscansk mad og vinsmagning af rigtig gode vine.
Vores parkering udløb kl. fem, og ca. tyve minutter over fem, var vi tilbage ved bilen og besluttede at køre ud til en vingård, som Carsten havde læst om i en af vores rejsebøger. Vi vidste kun lidt om den, og vores oplysninger var absolut ikke up to date.
Da vi kom til indkørslen stod der ” open” , en god begyndelse da. Det viste sig at være et spændende sted med produktion af olivenolie og vin, både brunello og rosso. Vi prøvesmagte 4 vine og olivenolien, fik en rundvisning i vinkældrene, og en spændende samtale med en 20 årig arving til hele herligheden. ( Solaria vine).
Som afslutning på vores vingårdsbesøg anbefalede hun os et spisested i San Quirico. Der fik vi en skøn aftensmad inden vi vendte tilbage til Podere Combaio, trætte og mætte af indtryk.
Det er aldrig kedeligt når Kristian er med på bytur, se bare her:
