31/3
Efter at have kørt 1720 kilometer på 3 dage er vi kommet til det nordlige Toscana, og har fundet vores bosted for de næste 3 dage. Det ligger 7 kilometer udenfor Pistoia, her er ufattelig smukt og helt stille, undtagen fuglekvidder og en enkelt hane, der lige skal have styr på flokken. Her er lige 3 billeder fra stedet.
De giver ikke det fulde indtryk, men en fornemmelse.
1/4:
I går sidst på eftermiddagen kørte vi ind til Pistoia. Eller rettere, jeg startede med at gå ned at en meget stejl bakke, og Carsten kørte bilen ned, jeg turde simpelthen ikke sidde ved siden af! De af Jer der kender mig fra kørsel i bjerge ved st jeg er en frygtelig kylling med sådan noget. Således genforenet i bunden af bakken kørte vi ind til Pistoia, og fik et førstehåndsindtryk af byen. 
På en bar, hvor vi lige fik lidt at drikke, spurgte vi til hvilken restaurant vi skulle vælge, og det var en god ide, for vi fik en meget autentisk oplevelse:
Billederne tale nok for sig selv, vi fik desværre ikke taget nogen af maden, men den var ligeså dejlig som stedet.
Her er så lidt billeder fra vores hus lige nu:
Det er så smukt forår.
Pistoia har ry for at være byen med de mange planteskoler, og ja der er rigtig mange, jeg kunne fylde bilen med spændende planter, som skulle hjem i haven, men men hvis jeg begynder på det kommer der nok ogå en cykel eller 2 til, så jeg må hellere nøjes med billederne:
Søndag 2. april 2017
Så blev det min tur til at føre pennen på bloggen 😉
I dag blev vi ved morgenmaden enige om, at vi skulle en tur ud i den lokale natur. Efter et lille pip til vores vært Valentina og hendes kæreste, gik de igang med at downloade kort til os. Hurtigt fik de forklaret os en tur op af bakken til en lille by ved navn Vivacciano. Vi smurte en madpakke, fyldte vandflaskerne og afsted det gik op ad vejen.
Vi kom gennem skov og forbi olivenlunde og vinmarker. Rosemarinbuskene var på størrelse med bærbuske på Sydfyn og udsendte forjættende dufte om sol og sommer i Danmark.
Langsomt bevægede vi os ud i landskabet og gennem terrænnet, hvor det virkelige og daglige liv bliver levet i Toscana. Hunde gøede, høns kaglede, vasketøj hang til tørre og folk dækkede bord til søndagsfrokosten.
Til sidst nåede vi op til Vivacciano og den gamle kirke på toppen, bygget i 1200-tallet og ved indgangen udsmykket med mindetavler bla. for lokale unge, som faldt i verdenskrigene.
Efter en vandpause besluttede vi, at vi hellere måtte komme hjemad, da skyerne trak sammen om bakkerne og da der var varslet regn og torden, vendte vi næsen mod vores dejlige casa.
På vejen kom vi forbi et af de utallige små Madonnakapeller, som er overalt. Om lidt venter Valentinas og familiens dejlige middag, som i går var jævn og traditionel toscansk mad, enkel, veltillavet og meget velsmagende.
I morgen går turen videre til Pienza. Det bliver spændende at lande det sted, som er hele turens omdrejningspunkt.
Her får I lige et udvalg af billeder fra dagens tur 🙂
